Få en oplevelse for livet med en rejse til Nordkap

når man rejser til Nordkap

Hvis du drømmer om at opleve et helt unikt sted på jordkloden, så skal du overveje en rejse til Nordkap. Utallige naturelskende turister besøger hvert år dette smukke og anderledes sted på toppen af verden, og med god grund. Med sin beliggenhed nord for Polarcirklen og som det nordligste punkt i Europa, har Nordkap nemlig en helt enestående natur, og det er også her man blandt andet kan opleve den berømte midnatssol.
Så er du til majestætisk natur og dertilhørende indtryk og oplevelser, så bør du skynde dig at skrive Nordkap på listen over steder der bare skal ses mens du kan! Der er masser af gode grunde til at vælge en rejse hertil, men naturen er helt sikkert en essentiel faktor.

Storslået natur på alle rejser til Nordkap

Alle rejser til Nordkap vil være fyldt med helt fantastiske naturoplevelser uanset program og præcis rejseplan. Det ligger ganske enkelt indbygget i destinationen. Hvad enten man kommer dertil via Norge eller Sverige, eller måske en kombination, så kan man være stensikker på at komme hjem med helt og aldeles storslåede naturoplevelser i bagagen.

Om sommeren, i perioden fra cirka maj til juli, kan man ved Nordkap opleve det fascinerende fænomen midnatssol. Det opstår når jorden roterer rundt om solen, og på grund af sin hældning kommer til at stå så Nordpolen peger mod solen. Med sit helt specielle lys, er det en helt enestående oplevelse at være vidne til, og noget man vil kunne se tilbage på resten af livet.
Udover midnatssol, byder Nordkap også på muligheden for at fange det berømte nordlys, hvis man er ekstra heldig. Dette specielle naturfænomen, der forekommer langt oftere jo nordligere på kloden man befinder sig, skyldes at elektriske partikler fra solen rammer jordens magnetfelt. Dette sammenstød giver sig så udslag i de flotte grønne og blålige nuancer der kaldes nordlys. I gamle dage fortaltes det, at nordlyset var et hegn som guderne havde bygget, for at jætterne ikke skulle kunne komme ind i Midgård, hvor menneskene jo boede. Den videnskabelige forklaring er ganske vist en del mindre farverig end historien fra mytologiens verden, men uanset hvad er nordlys et ufatteligt syn, der af utallige rejsende er blevet beskrevet som absolut majestætisk.

Rejser til Nordkap byder også på mysterier

Kommer man til Nordkap via Norge, vil man også kunne opleve de fantastiske norske fjelde undervejs. Der er noget helt særligt over disse bjerge, der tronende rejser sig i baggrunden af byer som Tromsø eller Alta, omgivet af lysende blå fjorde. Der er nemlig ikke nogen tektoniske plader der støder sammen under Norge, sådan som der plejer at være hvor der ligger bjergkæder. Man ved derfor faktisk ikke, hvordan de er opstået. Så udover at være en imponerende og smuk naturoplevelse, er de norske fjelde altså også en ægte videnskabelig gåde. Alt dette og mere til er hvad man kan opleve på tæt hold, når man rejser til Nordkap.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *